Aktuelt

Gudstjenesterne i Maribo den 23. august og i Vestermarie den 06. september er aflyst pga. COVID 19-situationen.

 

 

20 08 03

En ny uge begynder.

Nogen ville måske sige truer.

Det vil jeg lade dem om.

Det er mandag morgen, og jeg er som altid stået op kl. 05.30 for at træne.

Uden vækkeur.

Det er dejligt at begynde dagen med at få rørt sig og blive svedt igennem, mens jeg jonglerer med håndvægte af varierende tyngde.

De kan begge indstilles fra 2 til 24 kg, og for tiden bruger jeg vægte mellem 9 og 23 kg.

Efter den rutine er jeg klar til at møde verden med åbent sind og oprejst pande.

Jeg ville så gerne skrive om noget andet end COVID 19, og det skal jeg nok også komme frem til.

Men det bliver ikke i dag.

I hvert fald ikke udelukkende.

Jeg har lige hørt om en kvinde, der står foran sin firs års fødselsdag.

Hun er i et lykkeligt ægteskab, og både hun og hendes mand har gode uddannelser og et langt arbejdsliv bag sig; de ser ud til at være mennesker af den slags, der kan lægge to og to sammen og få det rigtige ud af det.

De har et stort netværk af familie og venner, og dem vil de naturligvis gerne holde stor fest for i anledning af den runde fødselsdag.

Og når det er firs eller mere, man fylder, har man nok ikke megen lyst til at vente med at feste, for med alderen bliver det jo mere og mere usikkert, hvor mange lejligheder, der kommer til at byde sig til fest.

Men så er det, at der altså er COVID 19 omkring os.

Og ægteparret har derfor holdt en ordentlig brainstorm for at finde ud af, hvordan den runde fødselsdag skal markeres.

De mener begge, at tiden ikke er til at holde fest, som man plejer.

Det er jeg helt enig med dem i.

Og i årets løb har andre været enige med mig.

Alt har sin tid, som det hedder i Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente.

”En tid til at græde, en tid til at le.  

En tid til at holde klage, en tid til at danse.” (Prk 3, 4)

Og lige nu er det snarere tid til at græde og klage end til at le og danse.

Det betyder ikke, at det er umuligt at markere en mærkedag.

Det skal blot ske på en anden måde og sandelig også under mere udvortes end indvortes anvendelse af alkoholholdige væsker.

Men at mødes f.eks. udendørs under en baldakin og med behørig respekt for brug af social afstand, håndsprit og mundbind bliver let tvungent og unaturligt.

Hvis det var mig, der fyldte firs, og det er det altså heldigvis ikke endnu, ville jeg gøre noget helt andet.

Jeg ville skrive nogle linjer om, hvor meget de mennesker, jeg kender og omgås, betyder for mig, og takke dem for deres tilstedeværelse i mit liv, og som afslutning tilføje, at jeg ville håbe at kunne se dem til en sammenkomst, når tiden blev en anden – hvis altså min tid, og det vil sige min levetid, tillod det.

På den måde ville jeg kunne vise dem mine følelser og samtidig gøre det klart for dem, at jeg bekymrede mig om deres helbred.

 

 

 

 

20 08 02 I dag er det søndag.

Men et virus holder ikke fri.

Et virus holder ikke søndag.

Det er aktivt 24/7.

Ligesom vores sind er.

Et virus minder måske mest af alt om de sider af os selv, som vi ikke behersker.

Vores følelser.

Det, vi har lyst til.

Det, der piner og plager os.

Vi kan kun beherske et virus, hvis vi finder en modgift imod det.

Indtil vi har gjort det, må vi leve med det på godt og ondt.

Udvise rettidig omhu og undgå en adfærd, der kan bringe smitte videre.

Indtil vi har en ”kur” – og det vil som regel sige en vaccine, må vi tænke det nye virus ind i vores adfærd, så vi lærer at leve med det på den måde, at vi undgår det.

Der er mennesker, der har følelser eller lyster, som de ikke kan føre ud i livet uden at skade andre, og i den situation må man lære at leve med det savn, som ikke kan mættes.

Der er ikke noget forkert i at nære en følelse, for det er ikke ens eget ansvar.

Du kan heller ikke gøre for det, hvis du ikke kan lide østers, kære læser.

Men det er ens eget ansvar at føre sine følelser ud i livet på en sådan måde, at ingen andre kommer til skade. Og der er hjælp at få. Begynd hos lægen – eller præsten, som du kan tale med uden at sige dit navn.

Både virus og følelser kan trænge ind i vores verden, der måske ellers føles velordnet og tryg, og ødelægge den på et øjeblik.

Det tager kun et øjeblik at rive det ned, som det måske har taget år at bygge op.

Vi har alt for let ved at glemme eller måske snarere overse, for på bunden ved vi det jo godt, at vi er en del af naturen, en del af det, der omgiver os, selv om vi ofte ser os selv som en modsætning til naturen.

Vi påvirker vores billede af vores omverden, når vi giver navne til det, den består af.

Men omverdenen kan med et slag vise sider af sig selv, som vores billeddannelse ikke har indbefattet.

Ved den dejligste sandstrand kan der være huller i revlerne, og i disse hestehuller, som de kaldes, kan der dannes stærk strøm, som fører ud på det åbne hav.

Og det kan være svært for selv den dygtigste og stærkeste svømmer at finde ind på land.

Spørg bare livredderne på Sjællands nordkyst.

Et gammelt ordsprog fra Norden siger, at ilden er er god tjener, men en streng – eller slem – herre.

Det er vel sandt for de fleste naturkræfter.

Et virus kan næppe gøre os meget godt, men det kan gøre os ondt, hvis ikke vi forhindrer det i at få magt over os.

Ligesom havet og ligesom vores følelser kan skade os.

Der er mangt og meget omkring os, hvis kræfter er anderledes end vores, og derfor forekommer større, indtil vi har besindet os på vores fortrin.

Vores omverden – herunder også vira og bakterier – er ligesom vi selv en del af skabelsen.

I den første af de to skabelsesberetninger i 1. Mosebog står der (Gn 1, 26-27 – efter Bibelen 2020):

”Gud sagde til sig selv (da han havde skabt alle dyrene på jorden, PBH): ’Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og dyrene på jorden.’ Og Gud formede mennesket, så det lignede ham.”  

Download vores kirkeblad

Det nyeste: Læs kirkeblad december 2019 her: 

Læs kirkeblad juni 2019 her: Korr_2_Folkekirkens_Udvalg_Kirkeblad_2_2019.pdf

Læs kirkeblad december 2018 her: 18 12 08 WEB_Kirkeblad_1_Forår_2019 (002).pdf

Læs kirkeblad juni 2018 her: 180611_Kirkeblad_2_2018.pdf

Læs kirkeblad december 2017 her: Kirkeblad_1_2018.pdf

Læs kirkeblad juni 2017 her: 17 06 17 Kirkeblad_nr_2_efterår_2017.pdf

Læs kirkeblad december 2016 her: 16 12 07 WEB_hhoest_Kirkeblad_1_2017.pdf

Læs kirkeblad juni 2016 her: WEB_335939_Kirkeblad_2_2016.pdf

Læs kirkeblad januar 2016 web_334027_Kirkeblad_1_2016.pdf

Læs kirkeblad nr. 1. 2015  web_331487_Kirkeblad_2_2015.pdf

 

Læs kirkeblad nr. 2, 2014!
Læs kirkeblad nr. 1, 2014!
Læs kirkeblad nr. 2, 2013!
Læs kirkeblad nr. 1, 2013!
Læs kirkeblad nr. 2, 2012!
Læs kirkeblad nr. 1, 2012!
Læs kirkeblad nr. 2, 2011!

 

Læs professor Gitte Buch-Hansens foredrag fra 09. april 2014 "Tiden læger ikke alle sår." Klik her!
Læs Peter Bjørn Hansens foredrag fra 21. marts 2014 om romancyklussen Josef og hans brødre af Thomas Mann. Klik her!

 

 

Vor Frue Kirke Vordingborg er nyrestaureret! Abel Schrøders altertavle (ca. 1640-50) står så smukt og klart som aldrig før! Kirken er åben: apr - okt: ma - fr 10 - 15; nov - mar ma - fr 10 - 14. Alle fotos: Jette og Jørn, Vordingborg.

Judas i nærbillede. I hånden holder han en pung med "30 sølvpenge", som han har fået for at forråde Jesus.

Under hans stol sidder en djævel med horn, rødglødende øjne og kvindelige former og rækker ud efter pengepungen!